Jeg valgte at køre af highway 12 gennem Idaho i stedet for motorvejen. Jeg har muligvis vist den her udsigt før, men jeg bliver altså bare ikke træt af den...:
Highway 12 følger floderne gennem bjergene. Det er en flot tur i kløfterne mellem nåletræs-klædte bjergsider. Det er dog ikke den hurtigste vej. Man kommer blandt andet forbi dette skilt. Sving de næste 90 km :D
Grænsen til Montana er Lolo-passet i 1595 meters højde. Der lå stadig meget sne deroppe.
Jeg holdt en pause og vandrede ind til Jerry Johnson Hot Springs efter cirka 180miles. Godt sted til en pause. Vandet var omkring 30 grader :)
Den første nat overnattede jeg hos en ung advokat og hans kæreste i udkanten af Missoula. Super lækkert hus og meget venlige mennesker. Vi var til barbecue og fik øl fra et af de lokale bryggerier. nice.
Søndag morgen kørte jeg cirka en time nordpå til nationalparken National Bison Range. Der kører man en 19 miles rute rundt i et meget unikt landskab, hvor blandt andet bison lever vildt. Turen gik først meget stejlt op, hvor man havde udsigt over Missoula Lake Dalen. Missoula Lake var under sidste istid en sø på størrelse med The Great Lakes længere østpå. Søen var dæmmet op af gletcher-is som ind i mellem brød og vandet skyllede vest på med 9.5 kubik-miles i timen. Det formede landskabet og er grunden til det bakkede landskab vi har omkring Pullman (velkommen til Susannes geografi-undervisning :)
I god amerikansk stil bliver der ved indkørslen til parken advaret om at det er en UTROLIGT farlig tur og man skal være sikker på at ens bremser virker. For der er ikke noget autoværn og gennemsnits hældningen på nedkørslen er over 10% (Til gengæld er hastighedsgrænsen 15 mph... :)
Men det var nu også pææænt stejlt...:
Her får man nogenlunde fornemmelse af dybden. bjerget som jeg holder på har bare været en lille ø i Lake Missoula:
Tilbage i dalen fandt jeg masser af bisoner. Tyrene vejer over et ton og er farlige. Jeg følte mig ret lille i min lille bil....Især når de kiggede så ondt på mig som dem her:
En snegl på vejen er tegn på regn. En bison på vejen er derimod tegn på ventetid. Det var ikke altid de havde tænkt sig at flytte sig lige med det samme...
Tre pronghorns. Se min røv :)
Efter min ekspedition tog jeg tilbage til Missoula og fandt mit andet hold værter; et ungt par som boede lige i centrum af Missoula. De var lige var blevet færdige på universitetet og var nu på vej til Asien og arbejde som frivillige. Super søde mennesker!
Om eftermiddagen gik jeg en tur i Missoula. University of Montana har placeret et stort M 200 meter over byen på en af bakkerne:
Jeg tænkte at der da måtte være en fin udsigt deroppefra. Det var der også...Men det gik nærmest lodret opad og det var pænt hårdt. Holdt en pause på toppen og nød udsigten og gik så ned igen. Da jeg nåede bunden opdagede jeg at min telefon var væk. Var sikker på at jeg havde haft den med op. Så jeg tog lige turen een gang til...Av mine små ben...Fandt min telefon i græsset hvor jeg havde siddet, så den må være faldet ud af lommen...Men altså, udsigten var da fin:
I dag gik turen så tilbage til Pullman gennem Idaho. Knap 5 timers kørsel og så 6 timer i lab. Så nu må jeg godt gå i seng...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar