Jazz, jødefest og basketball

Efter 3 aftener i træk med fuldt program tager jeg lige en tiltrængt stille søndag aften hjemme. Den sidste uge har der været jazz-festival i Moscow. Jeg var derovre torsdag aften efter at have spist middag med Shane og nogle af hans hippie-venner. Jazz-festivalen er åbenbart ret kendt og tiltrækker store navne. Der var ca 10 bands og solister på den aften. Min absolutte favorit var The RH factor med Roy Hargrove i spidsen (Siger måske nogen noget hvis I kender til amerikansk jazz...jeg kan ikke påstå jeg gjorde på forhånd...).

Fredag aften skulle jeg bare lige over til Daniel og Daniel og spise gåse-kebab og drikke et enkelt glas vin. Men det kunne vi selvfølgelig ikke styre. Lige pludselig fandt jeg mig selv i selskab med en hel flok fulde hookah-rygende jøder.




Virkelig god underholdning, ikke mindst da de satte deres traditionelle musik på og tog en lille dans:

Mindre vildt blev det ikke da de opdagede at jeg havde Matisyahu, jødisk reggae-musik på min ipod. Puh, hård aften som efterfølgende kostede 14 timers hovedpine...Som AC såpænt udtrykte det er det bare fordi jeg er ved at blive mere MODEN at det tager så lang tid at komme sig :)

Lørdag aften var jeg til basketball-kamp, Washington State Cougars vs. Arizona Wild Cats. College sport er så stort herovre. Kampene bliver transmiteret på nationalt tv og vores hjemmekampe bliver spillet i et fyldt Beasley coliseum med plads til 12.000 mennesker. Stemning var bare i top i lørdags. Alle møder op i skolens farver (rød og grå) og så er der ellers cheerleadere og brassband på fuldt knald. Super fedt oplevelse selv om vi tabte...Men det kræver træning at gå til basketball kampe. Man skal gøre og sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Det er feks vigtigt at alle siger WOOOSH når der bliver scoret på straffe. Meget griner.


Cheerleaderne fra begge hold varmer op. I midten er det vores maskot, the coug. Det er en studerende der hvert år bliver udvalgt til at være inden i maskotten. Hvem det er bliver først afsløret sidst på året.


En af de mange time outs. Det ser ret umotiveret ud når det sker. Pludselig bliver der bare hevet klapstole ind på banen. Amelie og jeg var sikre på at de bare blev trætte og så lige satte sig og snakkede om hvilken bar de skulle på bagefter. Hele sektionen i baggrunden er brass bandet.


Og her er de så in action. Det er nogle pænt store fyre...Læg mærke til de ens t-shirts på tilskuerpladserne..!!